I Danmark og i resten af verden har vi kunnet foretage sportsvæddemål i årtier. Herhjemme startede det med Dansk Tipstjeneste i 1948, som her lancerede en tipskupon med kampe fra den bedste engelske fodboldrække samt den danske. Men siden monopolet er blevet brudt, har vi herhjemme fået et spiludbud, som matcher verdens andre bookmakere. I dag kan vi spille på stort set alle tænkelige sportsbegivenheder verden over. Dette er alt lige fra curling til esports og videre fra badminton til fodbold. Der udbydes stort set odds på alle tænkelige sportsgrene, men hvilke sportsmarkeder og sportsbegivenheder er egentlig de største, når man sammenligner alle verdens bookmakere?
Fodbold er og bliver verdens største betting-begivenhed
Fodbold er ikke blot verdens mest populære sportsgren – det er også den sportsgren, der spilles allerflest penge på hos verdens mange bookmakere. Herhjemme er det især den danske superliga og NordicBet Liga, der samler sportsvæddemål-glade danskere, men dansk fodbold tåler dog ikke sammenligning med andre af verdens store fodboldligaer, når det kommer til omsætning i spil. Her er det stadig den bedste engelske række i form af Premier League, som spillerne koncentrerer sig om. Men også ligaer som den italienske Serie A, den spanske La Liga og den tyske Bundesliga er på top-10 listen over mest spillede ligaer. Her klemmer den franske Ligue 1 sig også ind.
Udover de respektive nationale ligaer er der også et par europæiske klubturneringer, som samler enorm omsætning. Champions League er her ubestridt den største sportsvæddemål-begivenhed, men også den nyere Europa League har vundet indpas. Sidst, men ikke mindst, er alle slutrunder for de respektive landshold også enormt vigtige omsætningsmarkeder. VM er den klart største men også EM og de respektive kvalifikationsturneringer hører til markedets mest populære sportsmarkeder.
Tennis bliver et stadigt større marked
Tennis har ikke altid været et stort spillemarked, men inden for de seneste 20 år er der sket en eksplosion i spil på tennis. Det skyldes nok især den større dækning af kampe verden over og det faktum, at tennis er en enorm dynamisk sportsgren at spille på live. Live betting på tennis udgør en enorm omsætning hos verdens mange bookmakere og også herhjemme. Med opblomstringen af talenter som Holger Rune og Clara Tauson er tennis blot blevet endnu mere populært i Danmark. Ikke blot som en sportsgren, man overværer i TV men i høj grad også en sportsgren, som man godt kan lide at have en skilling på.
Fordelen ved tennis er, at der et hav af markeder at spille på. Året rundt spilles der små og store WTA-turneringer for kvinder og ATP-turneringer for mænd. Derudover spilles de respektive turneringer hver uge overalt i verden. Det betyder, at der afvikles kampe i forskellige tidszoner, hvorfor der stort set altid er en tenniskamp i gang et sted i verden, som man potentielt kan spille på.
Basketball er mere end bare NBA
Basketball har tidligere været en mindre sportsgren herhjemme, men i takt med eksponeringen af især den amerikanske NBA-turnering har basketball vundet mere og mere indpas herhjemme. Basketball er en sportsgren i fremgang med flere og flere udøvere, og derfor vækkes der også en større interesse for dansk basketball såvel som europæisk basketball. Den spanske basketliga er således blevet et ret stort sportsmarked, men også de forskellige europæiske turneringer som for eksempel FIBA Europe Cup og Champions League er blevet store markeder. På samme måde vinder landsholdsbasket også frem. Både EM og VM har stor interesse blandt sportsvæddemål-spillerne.
Ishockey vinder frem
Ishockey har altid været populært i Danmark. Måske fordi vi er lidt af en mørk vinternation, som på sin vis minder en hel del om især Sverige, hvor ishockey er stort. Udviklingen af ishockey herhjemme har taget gevaldig fart i de seneste 10 år. Der bygges større og større arenaer, og de lokale ishockey tager efterhånden form af NHL-mandskaber, i hvert fald i måden, hvorpå man skaber nye navne og opbygger faciliteter. Selvom dansk ishockey trækker en del omsætning hos de danske bookmakere, er det dog især den svenske liga og den tyske liga, som henter størst omsætning inden for Europa, mens den amerikanske NHL naturligvis hører til den største af dem alle.
Cykling er evigt populært
Hvis man måler professionelle cykelrytteres BMI, vil man utvivlsomt få de mest atletiske tal hos professionelle sportsudøvere, men trods den lave vægt og den tynde fysik, er der fart over feltet, når de professionelle cykelryttere skydes i gang i alverdens store cykelløb. Og der er lige så meget fart over omsætningen. For cykling har taget til som spilleområde og er i dag et kæmpestort sportsmarked verden over. Det er især de store løb som Vuelta a España, Giro d’Italia og Tour de France, som genererer enorme omsætninger, men også individuelle løb som Bastogne Liege Bastogne og Paris Roubaix, samt mange andre populære løb er voldsomt populære blandt verdens spillere.